Klubmodul henter siden
Den årlige 1900 Padelturnering
Vejledning
Er du allerede medlem af en triathlonklub, så gør følgende :
1. Anvend brugernavn og password som du har modtaget fra din klub.
2. Kan du ikke huske/har ikke fået brugernavn og password til Klubmodul, så klik  HER .
3. Skulle ovenstående ikke fungere for dig, kontakt din klubadministrator.
Ellers opret en profil her  Opret profil

ÅRETS PADELTURNERING 2026 – NU ÅBNER VI FOR TILMELDING!

Er du klar til sved på panden, grin og god stemning? Så skal du med, når vi gentager succesen med Aarhus 1900 Triathlons årlige padelturnering!

📅 Lørdag den 7. februar 2026
🕔 Kl. 17.00–19.30
📍 Vi satser på at spille i Pakhus 77 på Aarhus Ø, men vi forbeholder os retten til at flytte det til en anden lokation, hvis nødvendigt.
🍽️ Efter spil: Vi tager videre til Nikoline Hus Street Food – helt uformelt og kun hvis du har lyst. Sidste år var der også flere som tog videre i byen 🍻




PRAKTISK INFO

  • Kom i god tid – vi starter med instruktion i spillereglerne og kort opvarmning

  • Vi spiller efter "Americano"-princippet – du skifter makker og modstandere undervejs, og alle kan være med

  • Vi spiller i alt i 2 timer

  • Niveau er underordnet – det handler om fællesskab, bevægelse og sjov

  • Der er plads til 36 deltagere – og sidste år var der udsolgt!

💰 Pris: 150 kr. pr. person – inkl. ketsjer og bolde




TILMELDINGSFRIST: Fredag den 17. januar 2026

Fristen er sat tidligt, da vi skal sikre rettidig booking af baner.
Er eventet udsolgt, er det muligt at skrive sig på venteliste, og vi vil undersøge, om vi kan åbne op for endnu flere pladser.




AMERICANO – kort fortalt

Ved Americano spiller du korte kampe og samler point individuelt. Du spiller med og mod forskellige personer i løbet af aftenen. Det er simpelt, sjovt og socialt – og en god måde at møde både nye og kendte klubkammerater på.




Tilmelding er åben – først til mølle!


Vi glæder os til at se dig på banen og til en hyggelig aften i ægte 1900-stil.

Tilmeldte
8 /36
Tilmeldingsfrist
17.01.2026
Tidspunkt
07.02.2026 kl. 17.15 - 07.02.2026 kl. 19.30
Sted
Pris
150,00 kr.