Svømmeskole

Info

Svømmeskolen i Aarhus 1900Tri er et nyt koncept til børn i alderen 5-10 år, som vil lære at svømme og måske på længere sigt gå til triatlon.

Svømmeskolen har til formål at få flere børn til at være aktive og opleve glæden ved vandaktiviteter og triatlon. Med svømning som primært fokus vil vi skabe et solidt fundament med børnesvømning, som sikre at dit barn færdres sikkert i vandelementet.

Målet ved svømmeskolen og dets opbygning er, at børnene tilegner sig svømmetekniske færdigheder og behersker alle elementer i svømning, herunder de fire stilarter crawl, bryst, ryg og fly. Der vil efter sidste niveau i svømmeskolen ske en naturlig overgang til Aarhus 1900Tri - Ungdom, der er klubbens ungdomsafdeling med unge i alderen 12-19 år.

Svømmefærdighederne tilegnes på alle hold primært gennem det legende element, og det sociale sammenhold er i fokus.

TILBUD til alle forældre: Hvad skal man bruge tiden på, når ens barn er til svømning? I svømmeskolen ser vi gerne, at forældrene ikke sidder på kanten under træningen, men enten venter i omklædningsrummet eller udnytter det forældresvømningstilbud vi har, hvor man på den midterste bane i bassinet kan få klemt dagens motion ind, mens ens eget barn er til svømning.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen